Maj

Jyttes fødselsdag

1. maj 2009

Villads og jeg er inviteret til formiddagskaffe hos Jytte, sammen med de andre koner og kærster til Siemensfolkene. Det viser sig da vi kommer derop - Jytte bor lige oppe af bakken - at det er Jyttes fødselsdag, så der er dækket op til champange, kagemand og nogle andre lærker retter, så det bliver en rigtig hyggelig formiddag og eftermiddag, inden vi igen skal hente Dorthea i skolen.

Bjergtur

3. maj 2009

I dag stod valget mellem en tur på nationalmuseet TE PAPA i Wellington, eller en køretur i bjergen til en lille hyggelig by - Graytown - hvor mor kunne få hendes shopping lyst styret, for jeg må sige, at nu har vi været her i godt 3 uger, og indtil i dag har jeg ikke mødt en eneste lille ting, som jeg bare måtte eje.

Da vejret i dag var rigtig fint, faldt valget på Graytown, så må Wellington og museet vente til en dag med lidt dårligere vejr. Og det var en fantastisk flot tur vi kom på. Det var ca. 15 km op af snoede veje, og ca. 15 km ned af snoede veje, og på toppen var en fantastisk udsigt, som bare måtte nydes. Herefter kom vi til Graytown, som er en lille bitte by ude midt i ingenting, men helt sikker et sted turister tager hen, og her lå så paradiset for mig, en masse små antikvitets forretning, kunstgallerie, cafeer osv., det er bestemt ikke sidste gang vi har været der. Jeg fik handlet, med det i baghovedet at det er begrænset hvor meget vi kan have med hjem, og så sad vi der, hvad skulle resten af dagen gå med. Vi kiggede kort og afprøvede GPS'en for at finde ud af hvor langt der var til de forskellige steder, og valget faldt på Riversdale Beach, som viste sig at være den mest fantastiske strand, også ude i ingenting, men det må helt sikkert være et samlingssted om sommeren. Vi gik en tur på stranden og samlede muslinger, og en lille pose med sand, så vi kan sammenligned, og senere udvælget hvilket sand der skal med hjem til 1.B - når den tid kommer. Men det blæste en del derude, og man kan godt begynde at mærke og ikke mindst se at efteråret hernede er på vej, træerne har rød/gule blade, og er så småt begyndt at falde af. Men det var flot og dejligt at blive blæst lidt igennem.

En stille uge

8. maj 2009

Denne uge har indtil nu været stille og rolig. Jeg vovede mig ind til Porirua mandag, i bilen, hvilket var et stor skridt. Her kører man jo i venstre side, og det har altså krævet lidt tilvænning, men det går bedre og bedre, så jeg skal nok før eller siden blive helt god til det, og jeg kom jo også helt hjem, uden skrammer, hverken til mig eller bilen, så jeg var ret stolt.

Da jeg hentede Dorthea på skolen mandag, mødte jeg Birthe (hun er dansker) + en masse andre møder - men Birthe inviterede mig til et Tupperware party hos Elizabeth - samme aften, dog med himmelvendt øjne, for hun ved jo godt hvordan Tuppewarer partyes i Danmark - er lidt - gider - gider ikke. Dog mente Birthe at det ville være godt for mig at komme lidt hjemmefra, uden børn. Birthes mand er en ægte Kiwi, men han arbejder for Vestas herned, så hun kender godt til det med de lange dage alene med børn osv., så efter at have tjekket med Jørgen hvornår han var hjemme - takkede jeg ja, jeg var jo også lidt nysgerig efter og se hvordan man egentlig bor herned. Og der må jeg sige at det er meget anderledes end i DK. Her står alle møblerne uden langs vægen, og der er ikke ret mange af dem, og så har de ingen stil. Det er alle mulige farver blandet sammen i et virvar. Fx. havde Elizabeth et lyserødt køkken med blå vægge. Nu er det jo ikke fordi vi selv bor særlig bobedre agtigt der hjemme, men vi har dog trods alt lidt hygge og varme.

- Og varme, er også en af de ting jeg mangler hernede, faktisk ingen huse er isoleret her, og langt de fleste huse har også kun enkeltlagsglad i vinduerne, incl. det vi bor i. Opvarmning foregår, alle de steder jeg har se pr. elrediator. I vores hus har vi 1 til hele huset, (ca. 90 kvm.) hvilket vi er nødt til at have lavet om på, for her er hunne koldt om morgenen når vi står op, og vandet løber ned af ALLE vinduer, hvilket absolut ikke kan være sundt, så vi må ud at handle lidt igen. Men efter hvad jeg har forstået er man her, heller ikke vant til den samme varme som vi er i Danmark. Når vi har mellem 20 - 22 grader (nogle lidt mere) i vores huse, har man her mellem 15 - 18 grader, og jeg tror virkelig ikke de fryser.

Den anden dag, da det var rigtig regnvejr og efter min mening koldt, havde jeg vinterjakke på, ja så kom en af de andre forældre i korte buker og bare tæer for at hente hans søn - da følte jeg mig lidt anderledes - eller måske - det håber jeg - er det ham som er lidt anderledes.

Tirsdag og onsdag har været stille dage for mig og Villads, med hygge og en god lang gåtur til legepladsen, for at få brændt bare lidt krudt af.

Torsdag var vi inviteret til fødselsdag hos Laurids, som blev 3 år, og det skulle selvfølgelig fejres, så alle vi danske - tyske og engelske hjemmegående Siemens piger + alle vores børn var til rigtig dansk fødselsdag, med boller, kagemand, lagkage og varm kakao, og det var rigtig hyggeligt.

Det går rimeligt i skolen for Dorthea, hun er dog ikke altid lige glad for at blive afleveret der, men så må jeg jo bestikke hende lidt, så går det bedre. På skolen har de en Svensker ansat, som i den kommende tid, vil tage Dorthea ud af undervisningen, når det passer ind i hendes skema, så vil hun give Dorthea lidt specialundervisning i engelsk, og allerede efter de først par lektioner, har hun lært mange nye ord, og kan bl.a. nu tælle til 100 på engelsek (med lidt hjælp). Pia som svenskeren hedder, er rigtig sød, og jeg tror også at hun nyder deres små stunder sammen. så inden vi kommer hjem igen, skal Dorthea nok have lært en hel del engelsk, og allerede nu kan jeg hører at hun får den der helt specielle Kiwi accant, så det er lidt sjovt.

I dag fredag har vi - Villads og jeg - været på The Long Orange Café, med mine "nye" New Zealandske venner. De er flere hjemmegående som mødes der hver fredag - lige efter vi har afleveret børn i skolen - til lidt snak og hygge, og som Cathy (vores nabo) fortalte var det ugens højde punkt for hende da hun flyttede tilbage til New Zealand efter 7 år i staterne, så det måtte jeg jo absolut lige tjekke ud hvad var. Og det var rigtig hyggeligt, og jeg tror der var omkring 10 - 15 mødre, med deres små børn, som endnu ikke er stor nok til at komme i børnehaven, så det er nok ikke sidste gang jeg møder op der en fredag efter skoleaflevering.

Hvad weekenden skal stå på er endnu ikke bestemt, det kommer an på vejret, for Jørgen siger at de lover meget regn, og meget vind, så han er ikke sikker på at de kan arbejde - men nu må vi se, vi kan jo hurtig lave nogle planer, så vi kommer ikke til at kede os.

fortsættelse følger.....

Te Papa

10.  maj 2009

I dag skal vi så på Te Papa museet i Wellington. En rigtig hyggelig tur. Museet er hele New Zealands stolthed, med en stor udstilling om geografi og dyreliv. Og der var en masse forskellige interaktive ting tilknyttet udstllingen, så det ikke bare var kedelig, kedelig museeum haløj. Vi så bla. vedens største blæksprutte, som var kæmpe stor (og lidt ulækker), den havde hele 10 arme. Der var også en masse andre forskellige udstoppededyr, bla, kiwi'er som var rigtig flotte og noget større end jeg troede. Kiwien får vi nok desværre ikke at se levende, da den efterhånden er meget sjælden - men det er trods alt stadigvæk New Zealands nationalfugl.

På Museet kunne man også se og mærke et rigtigt kraftigt jordskælv, og det var et skælv som var noget kraftigere, end det vi har oplevet i virkeligheden, og Dorthea var meget overrasket over hvor stor skade sådan et jordskælv kan lave. Den dag vi oplevede et virkeligt (lille) jorskælv, sad jeg lidt og tænkte at det var en underlig rystelse af huset, og først bagefter kom jeg i tanke om at have læst er der på New Zealand er mange små jordskælv, og at det ikke er unormalt.

Efter turen på museum, var det tid til frokost, som skulle indtaget på restaurant, da det jo var mors dag, og det skulle fejres, så vi fik en lækker frokost på det lokale bryghus, og var så klar til en lille køretur. Vi kørte langs havnen, og det var bare så flot, ja det er svært at beskrive, og utroligt svært at gengive på billeder, men med tiden bliver vi vel bedre til at fotografere, så kommer der flere billeder. På turen kom vi forbi en skindlader, hvor de solgt skind fra får, possum, køer osv. og det var virkelig hyggeligt, og lidt primitivt, og de havde utrolig mange flotte ting - rart at vide til en anden dag, hvor der skal købes souveniers med hjem.

15. maj 2009

Det er nu blevet fredag igen, og tid til "kaffe"møde på The Longe Orange Cafee. I dag er vi seks ved "mit" bord, og det er rigtig hyggeligt. Og så er det utroligt dejligt at være sammen med andre "udlæninge", for ved bordet sidder 2 englænder, 2 danskere, 1 Sydafrikaner og kun en rigtig Kiwi, og det er utroligt så forskelligt en accent vi alle har, og det bliver der lavet en del grin med i dag.
I dag var jeg også så heldig, eller uheldig alt efter hvordan man ser på det, at det blæser rigtig, rigtig meget, så Jørgen var hjemmer allerede kl. 9.00, og kunne derfor tage Villads, så jeg for en gang skyld kunne kommer afsted alene, hvilket selvfølgelig også vakte stor undren blandt de andre kaffetøser.

Men Villads og Jørgen nød at have en ren mande stund, og var næsten forarvede over at jeg kun var væk en 1 time, for længere tid tager kaffemødet ikke, men alligevel en dejlig stund.

16. maj 2009

I dag skal de store "drenge" holde midtvejsfest, da de nu er halvejs med at rejse møller, og det skal fejres med bowling og middag på 4 kings i Wellington - godt for dem, men hvad skal vi så lave? Vi er heldige, at Sofie og Britt, er ret aktive kvinder, der ikke sidder stille, og vi skal derfor også fejre at de nu er halvejs med at rejse møllerne, så vi har også været på restaurant  - Lone Stare - i Wellington, rigtig hyggeligt, og vi fik noget godt at spise, og børnene hyggede sig også så det var dejligt. Jeg har tidligere skrevet at alle New Zealænder er utrolig flike, men det er alle de - danske, tyske og engelske Siemens piger altså også, og vi hygger os når vi er sammen.

Det er så spændende hvad Jørgen har hoved til vi kan lave i morgen! Fortsættelse følger.....

En blæsende uge og Napier i Weekenden

17. maj 2009

I dag er det så dagen der på for Jørgen, og det kan mærkes, for der er absolut ingen gooooo i ham i dag. Så det eneste dagen i dag står på er, at få hentet Jørgens bil uden på seiten, så han kan blive klar til en ny arbejdsuge. Lidt kedeligt, men vel også okay med en stille dag for ham. Vi kører der ud, men får kun lov til at komme til kontoret hvor bilen holder, da seiten er HELT lukket for alle uvedkommende, og det er fyringsgrund, hvis man ikke holder det, så vi holder os langt væk.

Efterhånden som vi nærmer os seiten, bliver jeg dog mere og mere betænkelig ved situationen, for det foregår, af mange meget små og snoede veje, og vi har jo to biler som skal hjem derude fra, så jeg ryster en smugle, men heldigvis kommer det til at gå godt.

Vi laver hurtig en drenge bil og en pige bil, og Villads ELSKER at køre i Jørgens "STORE" pick up truck, og de kører så hjem og sover til middag, som de begge trænger til. Dorthea og jeg kører så ind og handler, og jeg får lov til at være lykkens gudinde, da jeg i dag har bestemt at Dorthea og Villads ikke kan leve uden en Nintendo DS. Jeg har indset at det er godt legetøj, som er nem at have med på restaurant, og ikke mindst i bilen, til vore mange fremtidige udflugts ture, som jo helt selvfølgelig kommer til at betyde flere og flere timer i bilen, og timer som skal slåes ihjel. Så det er lykkens dag for dem.

Uge 21

Det er en våd og meget blæsende uge, som mest kommer til at bestå af indendørs ting, så i fordriver den med helt almindelige hverdags handlen, bagning, rengøring, hygge og leg osv. der ikke så meget mere at sige om det, anden at vi efterhånden trænger til at komme ud i den friske luft, men vinteren er efterhånden begyndt at bide sig fast, og her på New Zealand består den altså mest af regn, regn og atter regn, og blæst, blæst og atter blæst, for det er vinden der er kold, ikke temperaturen som ligger omkring den 10 - 12 grader, og egentlig svarer til rimelig efterårsvejr i Dk.

Fredag er det tid til The Long Orange Cafe, og hygge med pigerne. Vi er ikke så mange i dag, nok fordi det er meget vådt, hvilket gør at jeg selvfølgelig er i de "smarte" gummistøvler, som denne dag får meget omtale, og jeg har efterhånden indset, at disse støvler nok kommer til at gå i arv til en af pigerne når vi rejser hjem, for de er helt vilde med dem. En anden ting vi også snakker om denne dag, er moden, som er total HÅBLØS, ja nærmest ikke eksisterende, de mener selv de er et halvt år bagefter europa, jeg mener det er mindst 1,5 år, og jeg foreslår Birthe (Birthe er designer), som jo bor her fast at hun skal starte en import af dansk desig, da der absolut må være penge i det, også selv om det evt. er rester fra foregående sæson, som jo vil være top moderne hernede. Spørgsmålet er jo så bare om New Zealænderne har pengene til at købe for. Birthe fortalte at hun lige havde haft en kort vikariat i et firma herned, og at hendes løn kun var 1/3 del af hvad den var i DK, og samtidig har Jørgen også fortalt fra nogle af de lokal ansatte på seiten at deres løn var omkring 25 dollar i timen, hvilket jo ikke er meget i forhold til DK. ( en dollar er ca. kr. 3,30)

23. maj 2009

Lørdag, er igen en rigtig, rigtig blæsende dag hvilker er held i uheld, Jørgen er allerede hjemmer fra arbejde kl. 9, så endelig har vi en hel weekend (ikke noget brok her, han er her jo for at arbejde) altså to dage vi kan bruge til at udforske lidt mere af landet, så vi beslutter lyn hurtig at pakke bilen og kører nord på til byen Napier, som ligger ca. 300 km. fra hvor vi bor, og her over natter vi så, inden turen søndag går hjem igen.

Napier blev i 1931 ramt af et jordskælv som målet 7,9 på richterskalaen, hvor det meste af byen blev lagt i ruiner, knust og brændt. Herefter bestemte byrådet, efter lange overvejelser, at byen skulle opbygges igen i art deco stilen (se ovenstående billed), hvilket den helt sikker også nyder godt af i dag, det er virkelig en flot by, som der helt sikkert også bliver brugt mange penge på at holde vedlige, men samtidig, også tiltrækker mange turister, samtidig ligger den helt ud til stillehavet, med den mest fantastiske kyst, som dog kan være noget farlig, da der er meget understrøm, og der nemt kan opstå flodbølger. Nu er det jo så desværre ikke just badevejr, og grunden til vi kunne komme på denne lidt længere tur var jo at det blæste en halv pelekan, så vi var altså ikke ude at bade.

Vi startede med at besøge en fåreskinds fabrik (skind er på vej til Danmark), og var heldige at få en af damerne fra butikken til at vise os produktionslokalerne, hvilket var meget interessant. Hun fortalte blandt andet at det tager 28 dage fra fåret er slagtet til man har et færdigt skind, så der var kun en anden "fabrik" udover denne som lavede denne produktion i New Zealand, et lille skind som vi købte koster ca. kr. 300,- incl. forsendelse til DK, så det er jo ikke alverden de tjener på et skind, men dog alligevel utrolig at der kun er to fabrikker i New Zealand, når de nu har så mange får som de har, for her er virkelig mange.

Herefter kørte vi ind til byen, og kiggede på alle da mange fine bygninger, og der var virkelig mange som var flotte, men igen var det utrolig svært at tage billeder af dem, men lidt blev det da til. Efter byturen, kørte vi langs kysten og nød den flotte udsigt, og strand promenade, og vi legede lidt på legepladsen, for at brænde lidt krudt af, det havde jo trods alt været en lang køretur herop.

Herefter fandt vi New Zealands svar på den lille havfrue Pania of the Reef, som var vældig fin, men nok lidt ligesom den lille havfrue - var det bare det - ok så har vi set det, og kan fortælle det der hjemme!

Det var efterhånden ved at blive aften, så vi fandt et hotel for natten, og kørte derefter ind til byen og fik lidt at spise, vi var dog trætte, så det blev bare en hurtig middag på The Lone Stare, og derefter hjem til hygge i sengen alle 4.

24. maj 2009

I dag vågner vi så op til regnvejr, virkelig regnvejr, så vi skal finde lidt indøres aktiviteter, inden turen igen går hjem til Withby, så valget falder på New Zealand National Aquarium. Lige da vi kommer ind, bliver vi dog lidt skuffede over, resultatet af vores valg, men det ændre sig heldigvis hurtigt. Til at starte med troede vi kun det var en tunnel med akvarium udenom, men ved nærmere eftersyn, kom der mange flere dyr til, og dagens helt store oplevelse var helt sikkert, at de havde lavet et lille rum med natstemning, hvor vi for første gang fik lov til at se Kiwi "fugle" i levene liver, og Villads var slet ikke til at få med derfra igen, han syntes bare at de var søde. Kiwien er en mærkelig fugl, som er natdyr, og altså kun kommer frem om natten. Det er også en meget sjælden fugl (nationalfuglen her i New Zealand), og der stod blandt andet at 95% at alle nyfødte unger dør inden de er 100 dage gammel, hvilket er med til at forså hvorfor den er så sjælden. En anden ting som vi også undrede os over ved Kiwien, var hvor stor dens æg var, for de var på størrelse med en stor knytnæve, og selve fuglens krop, er nok på størelse med en stor håndbold, så æget var altså meget stor i forhold til fuglen.

Efter Aquariumet, går turen så direkte hjem, vi ved der venter en lang, men også flot køretur, men vi er også trætte efter at have oplevet en helt masse - så hjemad det går. På vej hjem kører vi igennem byen, Dannevirke, hvilket får os til at tænke på alle jer der hjemme, ikke fordi der er meget dansk over selve byen, mere fordi der på skilte da vi kører ud af byen står farvel, noget vi kan kende, og ikke mindst forstå.

Velkommen til vores hjemmeside

27. maj 2009

Herfra skal lyde en stor undskylding til alle jer som har været så flike at skrive til os, vi har trolig svarer på alle jeres hilsner, men vi har til vores skræk i dag opdaget, at ingen har fået disse hilsner. Vi undskylder mange gange, og jeg håber det lille problem er løst, så alle får en hilsen fra os i nærmeste fremtid. For det er dejligt at få jeres hilsner, små gaver og så videre, det nyder vi rigtigt. TUSINDE TAK alle sammen.

Vinteren er kommet - og dog!

Uge 22

Denne sidste uge i maj, snakker alle om at vinteren er kommet tidligere end den plejer hernede. Vi har haft flere dage med regn og blæst, og ja jeg kan også begynde at mærke kulden, så nu har vi gjort alvor af at investere i endnu en oilheater til at opvarme huset med, og vi KAN godt mærke forskel, bare det at varmen bliver mere fordelt, gør en stor forskel. (En god investering).

Ellers byder ugen ikke på de store sværslag. Tirsdag, skulle Dorthea og hele skolen have været til det store Cross country rase, men meget typisk for New Zealænderne, blev det udsat til fredag, da det jo ikke var godt vejr tirsdag. Det med at udsætte er åbenbart en typisk ting hernede, hvis det regner, går man ikke på biblioteket, selv om det var planlagt, man holder ikke den normale samling hvis det regner osv. og alt sammen har det noget at gøre med at man bliver våd af det, - så jeg har efterhånden konkluderet at de ikke kender til regntøj og gummistøvler i skolen, og tager hatten af for det danske skolesystem, som ikke er bange for noget.

Fredag var det så tid til det store løb, som foregik på den gamle golfbane, lige udenfor vores vinduer, så selv om det var midt i Villads' middagshvil, kunne jeg følge med i det hele, hvilket kom meget bag på Dorthea, men det var vældig hyggeligt, at være heppekor, sammen med naboen Cathy, som kom med flag, skrællere ovs. jo hun gik virkelig op i det.

Uge 22 blev også den første uge med bilproblemer. Fredag morgen ville bilen ikke starte! Øv øv øv. Her troede jeg, at jeg var godt kørende, med en bil som er 5 år nyere end hvad jeg er vant til i DK, men død var den. Jeg tror, at en eller anden ikke har fået lukket døren ordentlig, og dermed er den bleve tappet for strøm. Men jeg skal lige love for at vi var nogle som fik travlt med at komme afsted på gå ben til skolen, og sveden piplede frem på panden af mig, for at nå det, - det gik næsten. Når man skal skynde sig så meget, og har ca. 2 km til skolen, en tung Villads i klapvongnen og det går rimeligt op og ned, får man afprøvet konditionen - og ja den er IKKE god, må jeg konstatere. Da jeg så ville ringe efter hjæl (Jørgen skulle tage startkabler med hjem) blev det bare for at konstatere, at han havde efterladt telefonen hjemme på køkkenbordet, og dermed udsigt til også en lørdag uden bil. Men vi hyggede os, og fik motioneret mere end ellers, så det er ikke så skidt at det ikke er godt for noget!

Søndag, blev brugt til en shoppetur til Wellington, den første rigtige shoppetur, og det var hygeligt, vi gik på cafe og fik kage og cacao, og ja hyggede rigtigt. Det eneste minus var vejret, for der kom virkelig nogle byger som gav vand, men så er vi jo danskere, og ikke bange for at blive våde!