Juni

Dronningens fødselsdag

3. juni 2009

Den første mandag i juni fejrer man altid Dronningen fødselsdag (jeg tror det er lige som i England), og altså er det en national helligdag, samtidig har Adventure Scholl valgt at holde to Teacher Only Days i forbindelse med denne helligdag, så Dorthea har kunne holde 5 velfortjente sammenhængende fridag, hvilket hun har nydt. Mandag gik med ren  hygge og leg, og de har leget rigtig godt sammen, de er lidt fantastiske hvad det angår. Tirsdag, var vi så inviteret på Coffee og leg hos Elizabeth, som lige samlede lidt af "kaffeklubben" som Jørgen og Dorthea har døbt mine fredags venner. Og her var kaffe/the, nybagt kage og saft, og ikke mindst masser af masser af legetøj, da Elizabeth jo har de to drenge Black på 6 år, og Kaleb på 3, så det var paradis for Villads, som bare lige gik ind som om han altid havde været der, selv om det var første gang. (jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, for det så super cool ud).

I dag onsdag har vi så været i Chipmonks - en "meget meget" lille udgave af Baboon City, men alle børnene hyggede sig, og vi voksne fik som altid kaffe, Cacao osv. for vi mødted med Elizabeth og Birthe derude, og det blev en dejlig formiddag, hvor der blev brændt noget krudt af. Hvilke har vist sig her til aften at være en fordel, for Villads stod kun op 5 gange efter at være blevet putte, mod ja nok 30 i går.

Nu kan vi så kun se frem til i morgen, hvor Dorthea igen skal i skolen. Det bliver nok godt at slippe lidt for lillebror og være sammen med nogle jævnaldrende, og Villads og jeg får besøg af Sofie og Laurids, som kommer og leger og hygger lidt.

Martinborough

7. juni 2009

Torsdag fik vi så besøg af Laurids og Sofie, Laurids er en anden lille Siemens dreng som er 3 år, og de to drenge hyggede sig rigtig, det var helt tydeligt at se på Villads, at han bare nød at der var en at lege med. Og jeg kunne også se at Villads bliver ældre, for han begynder faktisk at kunne lege med andre, og ikke bare ved siden af andre. Sofie og jeg hyggede os med lidt let frokost, og udveksling af hvor det er rigtig godt at handle osv. og Sofie havde helt sikkert mange gode fif, da hun jo har været her siden januar, og har fundet de gode steder.

Fredag stod i Kaffens tegn, da vi jo som vanligt troligt mødte op på The Longe Orange Caffee, sammen med de andre, og fik udvekslet den sidste uges sladder, og hvad der ellers skal udveksles. Jeg har fundet ud af at Caffeen er et godt sted at komme, for man bliver altid opdateret med sidste nyt.

Fredag eftermiddag, var jeg så inviteret til "nye forældre" kaffe på skolen, hvilket de holder en gang i kvatalet, for alle "nye" forældre på skolen, dette gælder også hvis man har et barn som er startet i dette kvartal, som har en søster eller bror på skolen i forvejen, så jeg tror at vi omkring 10 - 12 personer, samt skoleinspektøren og viseinspektøren, det var vældig hyggeligt. Inspektøren fortalte bla. at rigtig mange børn i dette skoledistrekt starter i skole på deres 5 års fødselsdag, og så er det modenheden der bestemmer hvornår de rykker op til Year 2, som dog altid sker til nytår, hvor skoleåret starter hernede, efter den lange sommerferie. Han kunne også fortælle at hvert klassetrin hvert år efter sommerferien bliver blandet og delt, så det er ikke som hjemme at man følges ad til 7. klasse, dette syntes jeg dog ikke lyder så godt, men de må jo have gode erfaringer med det.

I dag søndag, har vi så været i Martinborough, som er et meget stort vindistrekt hernede. Det er en meget lille by, som var omgivet af vinmarket uanset hvor du så hen, og ja nu er det jo desværre vinter herned, så alle vinstokene var jo helt bare, men det må absolut være utroligt flot, når alt står i fuld flor. Så måske går turen tilbage til Martinborough igen senere på året, evt. også til en lille prøvesmagning af varerne.

Efter Martinborough kørte vi til nabobyen Greytown hvor vi gik på Cafee og hyggede med Hot Chocolate og kage, som jo altid er en sikker vinder hos børnene.

Pingviner

14. juni 2009

Denne uge 24 har været meget stille og rolig, det har været en rigtig dovne uge, hvor vi ikke har foretaget os det store, og Jørgen har arbejdet rigtig meget, da vejret har været rigtig fint.

Lørdag bleve brugt til at købe fødselsdagsgave til Jørgen, og det var meget heldigt at vi var tideligt ude, for de sko han skulle have skulle bestilles hjem først, men til gengæld blev de så leveret lige til døren, hvilket man må kalde service.

Lørdag aften var vi inviteret til middag hos Camilla og Dan, sammen med Hanne og John, det var en rigtig hyggelig aften, med masser af lækkert mad. Desværre fik Villads krafti næseblod og kastede op sidst på aftenen, så den blev lidt bradt afbrudt, men indtil da var det rigtig hyggeligt.

Søndag var der Alpaca udstilling inde i Porirua, som Dorthea bestemt mente vi skulle ind og se. Det viste sig at være et lille mini dyreskue for Alpacaer, og hvor var de da søde, vi bestemte straks at sådan nogle skulle bedstefar have ude på hans lille farm, hvordan vi så lige skal få dem med hjem, det har vi endnu ikke helt styr på, men det komme vel. For de af jer som ikke ved hvad en Alpaca er, er det en mellemting mellem en lama og et får, deres uld er bare meget finere og blødere end fåreuld, så det er nogle dejlige dyr.

Jeg har lånt en bog af naboen Cathy om New Zealand, så efter at have læst lidt i den, bestemte vi os for efter alpacaudstillingen at køre ud for at lede efter Pingvinerne, men til vores store ærgelse, blev det kun til advarselsskilte om Crossing Penguins vi fik at se, selv om vi forsøgte med mange stop på ruten hvor de evt. skulle være. Vi håber vi finder dem en anden dag. Da vi nu var i området, bestemte vi os for at køre ud vor at se hvor det er de vilde sæler holder til. Vi vidste godt at området er lukket for alt kørende trafik om søndagen, men så kunne lige tjekke ud om vi evt. kunne gå der ud med klapvogn, og nogle gode gå sko, og det kan man godt, selv om det nok er en lidt lang tur, som kræver godt vejr, og nogle gode forsyninger undervejs, så der skal vi helt sikkert ud en søndag det er godt vejr.

Sæler

20. juni 2009

Uge 25 har været om end endnu mere stille end sidste uge. Det eneste der har været på programmet var vores fredags kaffe på The Longe Orange Cafe, med kaffeklubben, som Jørgen har døbt det.

I begyndelsen af uge var Villads lidt sløj, og efter de to gange med meget kraftig næstblod han havde sidste weekend, valgte jeg at tage den stille og roligt de første dage, ja og de sidste dag af ugen var vi nok blevet lullet helt ned i tempo, så det er altså ikke blevet til meget andet end at klare de huslige pligter og handle, som Jørgen jo absolut mener er mine opgaver - ja altså jeg forstår ikke helt hvorfor han lige mener at det er opgaver jeg skal tage mig af, men det kommer vel en dag!

I denne uge har Dorthea også fået sin første skoleuniform, som skal bruges efter ferien, som starter om 14 dager, og derefter varer i to uger, noget kortere end jeres hjemme i DK, men vi håber vi kan tage revance senere på året. Hun er utrolig stolt over at have fået uniformen, som nogle af de andre børn allerede er begyndt at bruge, min mening om den, skal jeg nok holde for mig selv, og der er jo heller ikke så meget jeg kan gøre ved det, da det jo er krav efter ferien.

I dag Lørdag har Jørgen så  fri, hvilket betød at vi skulle til at finde ud af hvad vi skulle få hele to dage til at gå med. Nu lyder det som om det er et stort problem, hvilket det slet ikke er, og da slet ikke efter at vi i sidste weekend, jo fandt hvor det er sælerne bor, og nu har mulighed for at køre derud, hvilket sparer de små poder for en meget lang gårtur.

Vi starter dog dagen med at køre til Marsterton, hvor jeg  i en brochure har læst at der skulle være et Farmers Marked, med friske grøntsager, friskpresset olivenolie og andre specialiteter, og dette marked er kun om lørdagen, så nu var chancen der endelig, så vi kørerer afsted med store forventninger om det helt store marked med masser at vælge imellem, MEN bliver fælt skuffet over at have kørt i en time for at konstatere at det kun er det halve af hvad en alm. torvedag er i Brande øv øv øv, men så har vi da set det, og vi købte dag også lidt friskbagt brød med hjem, men stadigvæk lidt af en skuffelse.

Derefter spiser vi frokost i Greytown, for Dorthea elsker efterhånden at komme ud og spise, og vi skal jo også huske at hygge når tiden endelig er til det. Efter frokosten bestemmer vi os så for, at vi vil prøve og se hvor langt vi kan køre ud til sælerne, som vi fandt i sidste uge, og så kunne vi jo gå resten af vejen. MEN på vej derud, møder vi John og Hanne Witt, som også tilfældigvis er på vej ud for at finde sæler, og vi kan høre på dem at vi slet ikke er forberedt til turen, for de har pakket tæpper og andre fornødenheder, for at klare turen, hvilket vi slet ikke har med. Men vi bliver alligevel enige om at køre efter dem, så kan vi jo hjælpe hinanden hvis det går galt. Desværre betyder det også, at når sådan to drenge kommer ud i hver sin 4 hjulstrækker, skal grænserne prøves af, og den ene skal ikke stå tilbage for den anden, så undervejs stopper vi lige for at høre hvor mange grader en bil kan hælde uden at vælte, og der bliver også diskuteret hvordan, vi bedst kommer over "bjergtoppen" som efter min mening er på 45 grader og MEGET ujævn. Ved overstigningen af toppen, vælger børnene og jeg dog at stå ud af bilen, og lade Jørgen forcere toppen på egen hånd og ansvar, og sammen metode valgte Hanne og deres ældste pige også. Efter at toppen var besteget, var der sæler, hvilket fik mig til at ærge mig over at de var kørt over toppen, og ikke blot var gået som os andre, men så fik de selvfølgelig ikke den spænding med, som drenge åbenbart skal have! Men vi så sæler, vi så masser af sæler, og faktisk kunne vi komme utrolig tæt på dem, så det var rigtig spændende, og vi kunne næsten ikke slippe stedet igen, for hver gang vi så et nyt sted hen fandt vi endnu flere sæler, og den ene var sødere end den anden, men vi måtte jo slippe dem igen.

Endnu engang skulle toppen bestiges, og endnu engang valgte vi at gå over. Jørgen valgte igen den fornuftige taktik at lade John køre først over toppen, og som John selv sagde da han kom over, skulle bilen jo alligevel til service, for det var ikke i elegang stil han kom over. Jøgen havde nok luret ham af, for han kom i alle tilfælde over uden skræmmer hverken til ham eller bilen, så det skal han have ros for. Da vi var vel ovre toppen, stod vi igen og snakkede lidt, og pludselig opdagede jeg, at også på denne side af "bjerget" var der sæler, og det var altså igen helt unødvendigt at komme over bjerget, men hvor er de altså svære at se når de ligger der mellem og på  klipperne.
Vi kører nu ad vejen ind mod bedre vejforhold, og undervejs griner Jørgen flere gange af mig, da jeg af bare skræk for at vælte og lignende sidder med lukkede øjne, og et fast greb om panikhåndtaget, men heldigvis kommer vi helskindet i mål, og snakker hele vejen hjem om at det selv om dagen startede skuffende med markedet som ikke var noget, alligevel endte med at blive en helt fantastik dag med oplevelser vi vil huske langtid fremover.

Jørgen 39 år

21. juni 2009

I dag er det så Jørgens fødselsdag, og derfor starter dagen med morgensang og gaver på sengen, og vi hygger og nyder det rigtig. Desværre har Jørgen også præpereret børnene så meget op til denne fødselsdag, at det er mig som må afsted efter morgenbrød til det helt store morgenbord, men "heldigvis" er jeg ikke særlig god til det, så jeg er sikker på, at i fremtiden klarer de det selv, så jeg kan blive liggende og nyde en stille søndag morgen i sengen.

Efter en god morgenmad, begiver vi os ud for at få gaven byttet, for han er som vanligt ikke til at stille tilfreds, men jeg må også indrømme, at skoene da de kom på, måske var lidt for morfar agtige, så det var altså godt de blev byttet. Det er en af fordelene her på NZ, alle forretninger har åben også om søndagen fra 10.00 til 17.00, så der kan altså rigtig handles, hvis man kan finde noget som passer ind i ens smag.

Efter bytteturen kører vi til Markara Beach hvor Jørgen mente, at vi kunne se sydøen og dens sneklædte bjerge, og da vejret jo var godt, var forventningerne store, men endnu en skuffelse, som måske også lidt var fordi at Villads sad og sov på bagsædet og vi ikke ville vække ham for at gå rundt om spidsen, men i alle tilfælde kunne vi slet ikke se Sydøen, og altså lidt surt. Men så kørte Jørgen os som kompentation ud til nogle "vilde" påfugle, som også var en stor oplevelse, og de var bare superflotte. På vej tilbage fra påfuglene, mødte vi en bjergged, som jeg desværre var for langsom til at få et billed af, men det er altså lidt sjovt at de bare går "vildt" rundt i bjergene.

Efter bjergturen, gik turen ind til Wellington, hvor vi shoppede lidt varmt tøj, da der jo er meget skiftende temperaturer hernede i øjeblikket, og herefter videre til Lone Star for at indtage en velfortjent middag, med det hele i dagens anledning, og så var vi brugt for i dag, som har været en dejlig dag.