Oktober

Udrejst

2. oktober 2009

I morgen går turen så til sydøen, vi håber ikke det blæser for meget da vi skal sejle (søsyg piller er i hus) men ser frem turen, da alle siger at sydøen er den smukkeste af de to øer, og sejlturen skulle også være fantastisk.

Da vi er udrejst, vil der ingen opdateringer komme den næste uges tid, men så håber vi også at vi har en helt masse at fortælle igen. I må hygge jer!

Sejlturen

3. oktober 2009

I dag skulle vi så tidligt op, da turen i dag går til Sydøen. Alle  har jo sagt at Sydøen, er den absolut pæneste af de to øer, hvilket vi ikke helt kan forstå, for vi syntes bestemt, at de vi har set af Nordøen er noget af det smukkest vi til dato har set.

Vi starter hjemme fra kl. 6.45, da vi skal med Picton færgen fra Wellington kl. 8.30, så vi var et par stykker der er godt trætte (vi plejer jo at sove noget længere)da det jo er skoleferie, og det bliver nydt i fulde drag. Det var en rigtig flot tur med færgen ind gennem fjorden til Picton på syd øen, og vi har haft rigtig flot vejr, godt nok blæste det en hel del, men solen skinnede, og vi nød den flotte udsigt med bjerge/klipper på begge sider af færgen.

Vel ankommet bestemmer vi at turen skal starte i Nelson, så vi starter med at køre den flotte vej gennem masser af vinmarker, som er lige ved at springe ud, og æbleplantager der står i fuld blomst, og så med sneklædte bjerge i horisonten, kan det da ikke blive bedre. Herefter går turen af snoede veje til Nelson, hvor vi booker os ind på et lille Motel. Herefter går vi en tur i  byen, og får os lidt frokost, for vi var efterhånden blevet godt sultne. Vel tilbage på hotellet er der dømt ren afslapning, og hygge med kort og DS, ja og så skulle tabellerne jo også lige øves lidt, for helt ferie er det jo ikke.

Vestkysten

4. oktober 2009

I dag går turen så vest på. Vi kører til Westport, for derfra at køre syd på langs kysten. Dagens endelige mål er Hokitika, som skal være en lille hyggelig westernpræget by, her skal vi over natte, inden turen i morgen går mod Franz Josef gletcheren.

Hele turen kommer til at foregår af snoede veje, på bjergsider, og af flere one lane broer, af træ, hvor jeg hver gang stiller spørgsmålstegn ved om den nu også holder til at vi kører over. Resten af bilen griner, men jeg tvivler stadig hver gang, men må jo så indse, at det trods alt ikke er et u-land vi er i så det går.

På turen fra Westport til Hokitika, gør vi holdt ved Cape Foulwind, en sælkoloni, med en rigtig flot udsigt, og der var store flotte bølger på havet i dag,  og masser af sælunger,  så det var bare så flot, og med det dejlige solskin, kunne det næste ikke blive bedre. Nu tænker i nok, har de ikke set sæler nok, og jo det har vi så men, men på vores tur til Westport, bestemte vi os lige for at gøre et lille holdt og handle lidt, og inde midt i New World (supermarkedet), bestemte Villads sig altså for at det var et godt sted at komme af med lidt overskud, og det skulle altså være som opkast – så vi trængte alle til at blive luftet lidt, og blive blæst godt igennem, så lidt af stanken kunne komme af os, for ja jeg må sige der var ingen af os som lugtede særlig godt.

Efter sælerne fortsætter vi syd på, og gør holdt ved byen Punakaiki, for at se Pancake Rocks – en masse klipper der ligner kæmpe stakke af pandekager – deraf navnet Pancake Rocks - , et utrolig flot syn, og under nogle af klipperne er der store huller (blowholes) hvor de store bølger suser ind, og kommer med kæmpe brøl når bølgerne presser luften ud af grotterne med enorm kraft igennem små sprækker i jordoverfladen, det lyder son når en hval puster luft ud i et drøn.

Efter” pandekagerne” kører vi direkte videre til Hokitika, og finder et fint Motel for natten. Vi er alle trætte, og trænger til hvile, selv om vi jo ikke har bedrevet meget i dag, men man bliver altså træt af at køre!

Ved pandekageklipperne

Franz Josef

5. oktober 2009

I dag går turen så til Franz Josef gletscheren, som ligger ca. 1,5 times kørsel fra hvor vi bor på hotel, og da vi skal tilbage af samme vej for at komme til østkysten som morgendagens tur byder på, bestemmer vi, at vi bliver og tager endnu en overnatning på samme hotel, og dermed ikke skal pakke sammen – dejligt.

Turen til gletscheren foregår igen af snoede mindre bjergvej, med masser af one lane broer, hvoraf nogle igen se lidt drabelige ud, men vi har efterhånden vænnet os til det, og drøner bare over, uden at tænke nærmere over det. Vi kører også igennem en masse af det jeg vil kalde ”regnskov”, med store palmer, bregner og træer, som vokser helt tæt, og ser næsten ufremkommelig ud, men vi har også hele tiden snebjergene i baggrunden, og næsten over det hele er der udsigt til vand, enten havet, eller floder, som der er masser af.

Da vi kommer til Franz Josef Village, bestemmer vi os for straks at køre til Gletscheren, og da det jo er dagens eneste punkt på programmet tager vi os god tid til det. Fremme ved Gletscheren, er der vandreture til gletscheren på 15 min og en på 1,5 time, og så selvfølgelig dem hvor man skal klatre på meget mere ufremkommelige steder, som jo er udelukket for os… vi vælger at tage den korte tur, som ja er kort, og vi er slet ikke tæt på gletscheren, og bestemmer os derfor til at fortsætte ud over det lidt mere ufremkommelige sten/sand/flod stykke, og det går fantastiks godt, ja vi ender faktisk med at tage hele  turen ud til afmærkningerne hvor man ikke må gå længere uden en guide, og Villads og også Dorthea skal have ros, for de klarede begge to turen uden vrøvl ol., og det var hele turen værd, for det var bare flot derude, og vi nød alle at være ude i naturen, og samtidig viste vejret sig jo også fra sin flotteste side, med høj solskin og lidt varme, og med forsyninger i rygsækken var det perfekt. Dorthea fik samlet lidt sten – store som små – og Villads fik den pind med hjem, som efterhånden er blevet obligatorisk – så jo alt var perfekt.

Tilbage i Franz Josef Village gav det varmt kakao, som tak for en god tur, og til de lidt ømme ben var der lidt hvile, inden turen igen gik mod hotellet, og lidt aftensmad.

Arthur's pass

6. oktober 2009

I dag er så en transportdag, vi skal fra vestsiden af øen til østsiden, en ret lang tur uden det store at se, så for børnene bliver det en hård dag.

Jeg bestemmer, at vi skal køre i gennem Arthur’s pass, fordi der skal være flere skisportssteder, og jeg håber på at Villads og Dorthea kan komme ud og lege lidt i sneen under vejs. MEN inden vi kommer dertil, må vi lige kører en lille omvej på – ja skal vi siger 65 km for at få tanket, for det har manden jo ikke lige sørget for, og af erfaring, har vi lært, at der kan være ret langt til en tankstation på disse kanter, så vi tager første afkørsel mod en tank, som ja så altså ligger små 33 km fra skiltet, og så går turen  tilbage til vejen mod Arthur’s pass, som skuffer os gevaldig. Selve turen er rigtig rigtig flot, hele tiden med sneklædte bjerge hvor end man ser og klare floder i dalene, men skistederne, dem møder vi ikke rigtig så mange af, dog laver vi lige en lille afstikker til et ski field, hvor vi kører 6 km ind i en skov, og op af et bjerg, og så viser det sig, at det er et sted for klatrer/vandrer, og knap så meget for sådan nogle som os, men vi får dog set sneen, og også kastet et par snebolde, og ikke mindst holdt en pause på den lange kørertur, så helt skidt er det da ikke.

Vi fortsætter vores tur, og kan nu se, at det var godt vi fik tanket, for vi kører faktisk 160 km, uden at møde en tank, og det havde beholdningen af diesel nok ikke kunne klarer, så her efterfølgende er vi alle glade for den lille omvej turen bød på.

Nu sidder vi så på et dejligt luksus hotel her i Hanmer Springs, og har været ude og få et dejligt måltid mad, noget af det bedste vi har fået indtil nu (beef fillet på stone grill) og er alle glade og mætte, ja det vil sige vi er 3 der er mætte, for Villads har ikke spist i flere dag, men vi havde dog en lille succes oplevelse da vi spiste for han spiste et lille stykke brød, og drak en stor del af colaen, så jeg tror at der er fremskridt for ham,og  han klager jo ikke og humøret er også i top, så mon ikke det går.

Tilbage på hotellet, skal sengene for natten fordeles, og jeg indtager straks den ene dobbeltseng, og så må de andre selv fordele sige. Villads vælger enkeltsengen ved siden af min, og Dorthea vælger den anden dobbeltseng, så da Jørgen vælger at sove ved siden af mig, bliver der sure miner, for Dorthea mener, at det er FERIE, og det er HYGGE, og far skal sove sammen med hende, og jo han overgiver sig selvfølgelig.

Ingen hvaler

7. oktober 2009

I dag har været en rigtig øv øv øv dag. Vi kører fra Hanmar Springs, tidligt, da dagens plan er at sejle ud og se hvaler. Fremme i  Kaikoura, hvor bådene sejler ud til hvalerne, kører vi straks til havnen, blot for at møde ene af modstand mod vores planer. Første forhindring er, at – bådene ikke sejler i dag, på grund af vejret – øv, så vil vi booke til i morgen, og alt går fint, indtil de spørger hvor gamle børnene er – og da de hører at Villads kun er 2 år, kommer andet øv – for så må han slet ikke komme med ud og sejle overhoved, og altså ingen hvaler til os i denne omgang, og det hjælper ikke at sige at der kun er en måned til hans fødselsdag. Beskeden er blot at vi kan sejle ud af to omgange, og Villads kommer ikke med nogen af gangene! Så siger de at vi jo selvfølgelig kan tage med helikopter eller flyver ud og se hvaler, men her bliver vi nok lidt mådeholdne med pengene, for det vil koste ca. 800,- dollars, hvilket vi syntes er en hel del!

Så står vi der, og har ikke rigtig flere planer for ferien, og færgebilletten gælder først på fredag, så nu har vi næsten to dage uden planer, og er godt sure over at ingen har skrevet nogle steder at man skulle være 3 år for at komme med ud og sejle, men det hjælper jo ikke rigtig noget nu, men det kunne jo have gjort at vores planer havde været lavet lidt anderledes.

Vi bestemmer os for at køre mod Picton, og derfra videre til Nelson igen, denne gang tager vi dog turen langs Queen Charlotte Drive, via Havelock til Nelson, hvilket er et godt valg, for det er en utrolig flot tur, men det har jo så bare igen været en utrolig lang dag for børnene i bilen, men igen har de været helt fantastiske.

Hygge for alle

8. oktober 2009

I dag har så været en ren afslapnings dag. Da de havde lovet regn i dag, startede vi med at køre på legepladsen, da solen skinnede fra morgenen af, så for at være sikre på at nå legepladsen mens det var tørvejr, var det der vi startede, ja vi var der faktisk i over 2 timer, og Villads og Dorthea nød det i fulde drag, og vi to store nød det også, dejligt ikke at lave noget som helst.

Efter legepladsen, kørte vi til nogle forskellige gallerier, som Nelson jo er kendt for at have rigtig mange af. Vi besøgte bl.a. Paul Laidens galleri, ham som har lavet de to figurer jeg fik til min fødselsdag, og  så besøgte vi Laurfhing fisk, og fik os en rigtig hyggelig snak med manden til kunstneren (hun var ude og spille golf), men han var rigtig flink, og vi købte da også lidt med hjem, og fik lidt ekstra med oven i handlen, så vi har nok givet alt for meget for det….. men det er der jo ikke noget at gøre ved!

Herefter gik turen til Blenheim, en rigtig vin by , kun en halv times kørsel fra færgen, som vi jo skal med i morgen. Dorthea har rigtig været i godt humør her på turen, for hun fyrer den ene gode bemærkning af efter den anden, fx, Far – nu bruger du penge igen, Jørgen ser lidt underligt på hende – jo Jørgen kørte faktisk for stærkt, og jo det kan jo give bøder, og altså penge lige ud af lommer. Helt så galt gik det dog ikke denne gang, men et ordentligt grineanfald kunne vi da få ud af det.

Dagen afsluttes på restaurant Raupõ (kan kun anbefales), en rigtig god, og hyggelig restaurant, og både Villads og Dorthea er efterhånden rigtig rigtig gode til at være på restaurant – sidder stille og roligt og tegner, og spiser, uden larm osv. En rigtig fornøjelse.

Hjemtur i bølger

9. oktober 2009

I dag står turen så på hjem, hvilket jeg tror vi alle er klart til, men med kun en halv times kørsel til færgen, har vi lige et par timer som skal fordrives, så første stop i dag er chokoladefabrikken, hvor vi alle kan blive enige om at tage hen. Og det er et godt valg, for her er smagsprøver, masser af smagsprøver, og jo længere vi blev, jo flere kom der, også selv om vi havde købt chokolade (for en formue, for helt billigt var det ikke). Vi får, at se hvordan de laver chokoladen, og pakker der, og syntes alle at det ser ret spændende ud, og får også lige et par ideer til hvordan julekonfekten skal laves.

Efter chokoladefabrikken, går turen så lige til The Vines Village, hvor vi får købt lidt olie, eddike og igen – chokoladesauce til desserter, så det bliver spændende at komme til DK igen og afprøve om det er et godt køb eller…..

Og så går turen til færgen, og det er et rigtigt møg vejr i dag med regn regn regn, og blæst blæst blæst, så jeg kan allerede her afsløre at overfarten blev af de spændende. Jeg havde ellers uddelt søsygepiller fra morgenen af, men tror altså ikke helt de virkede efter hensigten, for jeg måtte en tur i poser, da vi kom ud på åbent hav, og Jørgen var lige ved, selv om han ikke vil være ved det, men som trøst kan jeg da sige, at jeg langt fra var den eneste, og heller ikke den første, så det er da en lille trøst. Og inden vi kom på åbent hav, advarede de også i højtalerne om at man skulle være klar med poser så….

Men det er nu dejligt at være hjemme igen med fast grund under fødderne, og næste gang vi skal til sydøen flyver vi – det er helt sikkert.

Afslutningen nærmer sig

22. oktober 2009

Ja så skete det igen, over en uge uden opdageringer og jeg er begyndt at frygte hver gang jeg tjekker mails, at der skulle være små hentydninger til mig. MEN heldigvis ikke endnu, så her kommer opdateringen så.

Sidste uge (uge 42) var en helt alm. stille og rolig uge. Vi startede mandag med gymnastik selvfølgelig, og tirsdag havde vi besøg af Sofie, Laurids og Gustav til en spil Wii. Gustav syntes det var snyd at han aldrig havde været hjemme hos os, så vi lavede lige en lille hygge eftermiddag, hvor Villads og Laurids fik leget lidt, og Gustav og Dorthea spillede Wii, ja og så selvfølgelig fik Sofie og jeg snakket lidt, og opdateret hinanden på hvad der endnu er at se herned osv. En rigtig hyggelig eftermiddag.

Torsdag, var der fremvisning af huset til evt. nye lejere, så det meste af dagen gik med at få ryddet op og gjort rent, så det så præsentabelt ud, for det skal jo ikke være vores skyld hvis det ikke bliver lejet ud hurtigt igen. MEN jeg syntes nu at nogle af dem som var for at kigge, spildte Madelens (ejendomsmægleren) tid. Der var nogle som regnede med at de kunne bo 4 voksne her, og det er det efter min mening overhoved ikke stort nok til. Så var der nogle som havde hund, og det må man ikke have her i huset, lige som man heller ikke må ryge, så hvorfor tager man ud og ser på sådan noget? Men det er selvfølgelig ikke noget jeg skal blande mig i.

Fredag, havde jeg så inviteret "inderkredsen" af kaffeklubben til frokost, og det var virkeligt hyggeligt. Der blev snakket og grinet, og ja Elizabeth var så venlig at oversætte for mig, når Dawn sagde noget jeg ikke forstod, og ja så blev der grinet igen. Det er helt igennem nogle festlige piger, som jeg kommer til at savne når vi kommer hjem, så jeg håber nogle af alle jer som læser med, er klar til at overtage hvor de slap!
Dawn er fra England, og meget svær at forstå, man skulle ellers tro, at nu vi har været blandt engelsktalende mennesker uafbrudt i 6 måneder, så burde jeg da nok kunne forstå hvad der blev snakket om, men jeg tror aldrig, jeg helt kommer til at forstå Dawn, men heldigvis er der også andre som ikke altid helt forstår hende, så jeg føler mig ikke alene og ikke helt dum!

Søndag startede vi så vores pakkeri, vi er meget spændte på om vi kan have det hele når vi skal hjem, det er ikke fordi vi rigtig har levet nogle større invisteringer herned, men alligevel er der da komme lidt til, og her torsdag pakker vi stadivæk lidt, og overvejer stadigvæk om vi kan have det sidste i kufferten, så vi må nok lave en lille prøvepak i aften, så vi er sikre på at det hele kan være der!

Mandag (uge 43) var så sidste gang til gymnastik, på næste mandag er det helligdag hernede, og derfor ingen gym. Det var ikke lige helt gået op for mig, før vi var der, men sådan er det nu engang, men det betød også at allerede i mandags skulle vi sige det første farvel. Vi har jo næsten hver mandag drukket kaffe/the med Julia og Lillie efter gymnastik, og ja det var så altså sidste gang i mandags, og jeg kan nu mærke at det bliver virkeligt svært med alle de farveller, (som jeg vil lave om til vi ses igen) som skal tages i næste uge, men vi skal klare det.

I går onsdag, lavede vi så lige et lille ekstra kaffemøde på kaffebaren, for vi skal jo nå så mange som muligt inden jeg rejser (Birthe er vild med kaffen ol.) og kaffebaren skulle jo nødig gå ned, når jeg nu ikke kommer og lægger mine 6 dollars hver uge. Hyggeligt, også selv om Carla ikke ville høre om vores tur til Australien (misundelig), og meget hellere ville snakke om, at jeg jo skulle hjem til endnu en kold vinter, som jeg selvfølgelig hurtig fik lavet om til en hyggelig jul, med familie, venner og god mad. (så kan hun lære det).

Efter kaffebaren, skulle vi lige handle lidt i den lokale Brugs, og lige uden for "Brugsen" mødte vi Tracy, en anden Siemens kone (godt nok fra england, men hun er acceptert), og hun havde da selvfølgelig tid til at komme forbi vores hus til lidt hygge og snak, dejligt. Hun havde Isabella med, som er på alder med Villads, så de fik leget lidt, og jeg fik hørt lidt om Tracy og Jans nye hus, og om den lille dreng de venter til januar, så det var rigtig hyggeligt.

Da Dorthea så var hentet i skole ringede Dan, at det var nu der skulle tages billeder, hvis vi skulle prøve at sælge bilen, og ja så måtte vi afsted igen, så i går var en ret travl dag, men alligevel en god dag.

MEN jeg kan også begynde at mærke på Dorthea at hun slet ikke er glad for at skulle til at sige farvel, til alle de dejlige piger fra klassen, der skal ikke meget til før hun bliver ked af det, og hun er ikke længere så sej som hun var i sidste uger, men vi må jo hjælpe og støtte hende så godt vi kan, så skal det nok gå. Men hvor er jeg imponeret over hvor mange venner hun har fået, - Amy - Nina - Ophelia - Ashleigh - Caithlyn - Beth - osv. det er helt sikkert piger vi kommer til at savne, men igen håber jeg, der er nogle som er klar til at overtage når vi er hjemme igen, for det tror jeg hun får brug for.
Julia og Lillie

Overskrift 1

31. oktober 2009

Endnu en uge er gået - og med hvad? Ja den har jo stået mest på pakning og rengøring, og ja så lige de sidste småting som skal afmeldes, opsiges osv.

Søndag startede vi med at køre en tur til Greytown, for lige at se om der var lidt mere vi skulle have med hjem, nu er det jo sidste chanche. Men det endte med at blive en laaaang tur, for da vi skulle til at køre over bjerget, var der vejen spæret, fordi der var en der var kørt ud over skrænten, og ca. 200m ned (efterfølgende har vi hørt at han har brækket nakke og ryggen - lidt uhyggeligt), men vi kom altså til at holde i kø. Så vi lavede lige en lille pause  og fik lidt at spise og så prøvede vi igen, med held.

I Graytown var der det mest fantastiske vejr, sol og varme, så vi nød en hyggelig eftermiddag med bl.a. med den mest fantastiske hjemmelavede is.
Og nej vi fik ikke købt mere, og det var godt, for efter at have pakket hele huset ned, kan der absolut ikke være mere i kufferterne, og vi må erkende, at måske kommer vi til at sanere lidt mere i vores ejendel, hvis vi skal kunne have det i kufferterne.

Mandag var helligdag hernede, så det var en rigtig hyggedag for mig og ungerne, og Jørgen, ja han måtte jo arbejde men sådan er det jo.

Denne uge har været virkelig blæsende og våd, og vi glæder os nu til at komme til varmen, men blæst og regen er alligevel ikke så værst, for det betyder jo også at Jørgen har haft tidligt fri, og det er jo altid hyggeligt.

I ugens løb er der blevet mindre og mindre hyggeligt i  huset, vi har pakket og pakket, og Jørgen har taget lidt med ud på siten hver dag, og torsdag blev sofaerne hentet, og i går fredag flyttede vi så på hotel, så vi kan få gjort rent og afleveret huset i rimelig stand.

Denne uge var også ugen hvor min lille bil blev solgt. Dan satte den på nettet, en sen aften, og næste morgen kl. 8.00 var den solgt til prisen, så nu går jeg og tænker på om den er solgt for billigt, men det er jo for sent nu, og på den anden side set er det jo godt at vi kom af med den inden vi skulle afsted, og at det blev uden tab.

I dag lørdag, skal vi så lige have afsluttet med banken, ændret adresse hos myndighederne hermed, aflevere nøglen, afmeldt forsikring og el, og hvad vi ellers kan finde på, så det bliver nok en lidt kedelig for ungerne, men jeg håber de overlever.

I går havde Dorthea en rigtig træs dag i skolen, hun skulle siger farvel til alle de dejlige piger hun har mødt. Da jeg kom lidt for klokken ringede, for lige at tage de sidste billeder, og med blomster til Mrs. Mann tog hun det helt cool, men da der skulle siges farvel, flød tårerne i stride strømmer, jeg har aldrig set hende så ked af det, men kan jo godt forstå at det er svært for hende, for hvem ved om hun nogensinde ser dem igen. Men vi har dog udveklset e-mail og skype adresser, så jeg håber de kan holde lidt kontakt.

Næste opdaterin af siden ved jeg ikke hvornår kommer, da vi jo i morgen rejser til Australien, og hvordan mulighederne for at komme på netter der er ved jeg ikke, men vi prøver jo selvfølgelig.